Bourgogne er et af de mest komplekse vindistrikter i verden. Måske det er derfor jeg ikke har haft en artikel om vinområdet før nu? Her er over 100 forskellige appellationer, et stort antal individuelle vinmarker og mere end 3.000 selvstændige vinproducenter.
Området er beliggende i det nordøstlige Frankrig med et kontinentalt klima, der har kølige vintre og varme somre og ofte et klima, der er meget hårdt ved vinstokkene. Herunder blandt andet hagl, regn og (for) køligt vejr.
Vejret i Bourgogne afhænger meget af, hvor det kommer fra og det skifter ofte! Vindene kan være sydlige (varme), sydvestlige (våde), nordvestlige (ustadigt) og nordøstlige (kolde og tørre).
Jordbunden er især kalksten og ler, der er skabt for tusinder af år siden. Og så er der mange forskellige afarter af kalksten og ler og de skifter gennem hele distriktet. Derfor kan vine fra nabogårde smage helt forskelligt på grund af jordbunden og det øvrige mikroklima. Det som franskmændene kalder terroir. Det øger kompleksiteten og gør det svært at “forstå” vinene.
Bourgogne området strækker sig fra Chablis i nord og til Beaujolais i syd. Rent vinmæssigt er området delt op i følgende regioner:
- Chablis
- Côte de Nuits (Côte d’Or)
- Côte de Beaune (Côte d’Or)
- Côte Chalonnaise
- Maconnais
- Beaujolais
De vigtigste druetyper er Pinot Noir for de røde vine og Chardonnay for de hvide vine. Disse er dominerende i Chablis og Côte d’Or. Men ellers findes også Aligoté (grøn drue) og Gamay (blå drue).
Der produceres ca. 200 mill. flasker vin om året, hvoraf størstedelen er hvidvin.
Bourgognes historie
Bourgogne som vinområde trækker tråde helt tilbage til grækerne og romerne men området blev først rigtigt sig selv i Middelalderen under den katolske kirkes glansperiode. Og især benediktinerordenen i Cluny havde stor indflydelse på vinproduktionen og opdyrkede den magre jord vi i dag kender som Côte d’Or.
I årene 1100 til 1300 var det især kirken der dominerede, hvorefter der kom en periode med hertuger, der dog ikke gik ud over hverken kirke eller vindyrkning, der stadig kontrolleredes af forskellige klosterordener.
Den franske revolution i 1789 ændrede dette, da de store ejendomme blev revet fra hinanden og efterfølgende kom Napoleons arvelovgivning, der betød at jorden efter faderens død skulle deles ligeligt mellem alle hans sønner. Så for hver ny generation blev Bourgognes jorder mere opsplittede og hver lille mark fik en selvstændig ejer.
Denne store opsplitning gør sig stadig gældende. En af de mere kendte vinmarker, Clos Vougeot, var oprindelig én mark ejet af én klosterorden. I dag er dens 50 ha vinmarker splittet op på 80 forskellige ejere. Det er ikke svært at forestille sig hvor forskelligt en vin kan smage fra samme mark, når 80 forskellige vinbønder skal give deres bud på det.
Bourgogne slap nådigt fra både 1. og 2. verdenskrig og har i nyere tid manifisteret sig som et område med nogle af de dyreste vine i verden samtidigt med et (fortjent?) ry for at vinene langfra altid kan leve op til de høje priser. Det gør sig især gældende i den lave ende af prisskalaen.
Men omvendt produceres der her nogle af verdens bedste rødvine på Pinot Noir og hvidvine på Chardonnay. Så noget må de kunne…