• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Sensorist – Vintermometer og hygrometer

17. marts 2014

sensorist til vin

Sensorist er et nyt dansk udviklet system til måling og overvågning af temperatur og luftfugtighed i vinkældre og andre rum. Det er oprindeligt tiltænkt til vinkældre, men der er naturligvis ikke noget i vejen for at du også kan bruge systemet i andre rum, f.eks. et drivhus eller en garage.

Alle informationer om temperatur og fugtighed bliver registreret online og kan når som helst tilgås enten via ens egen side på nettet eller via en app på din smartphone.

Alle data præsenteres grafisk, så du får et godt overblik over udvikling og kan se alle data. Du har endvidere mulighed for at sætte alarmer op, så du får besked, hvis temperaturen stiger/falder eller hvis luftfugtigheden ændrer sig. Rigtigt smart!

sensorist til vinJeg har haft et system til test og er meget imponeret over hvor nemt det installeres og hvor smart det kan anvendes. Det sæt jeg har testet er “det store vinsæt”, der består af en gateway og to sensorer, hvoraf man kan tilslutte en vinprobe til den ene. Vinproben kan sættes i en flaske vin, så temperaturen i væsken måles.

Installationen er nem. Man sætter gatewayen til sin internet router via det medfølgende LAN kabel og sætter strøm til gatewayen. Så sætter man batterier i de to sensorer og efterfølgende “parrer” man dem med gatewayen. Det var det eneste sted, hvor jeg løb ind i lidt problemer, idet man skal sørge for at holde den ene sensor et par meter væk, når man parrer den anden.

Derefter placerer man sensoren i det rum, man gerne vil overvåge og den begynder med det samme at samle data ind, som du kan følge online på din egen side eller via en app på en smartphone. Du kan får et indblik i hvordan det ser ud online her:

sensorist graf

Systemet kan i princippet udvides til lige så mange sensorer, som du ønsker. Så du f.eks. kan have en sensor i vinkælderen og har du et vinkøleskab, så kan du også have en sensor der for at kontrollere temperaturen. Og måske også en probe i en flaske begge steder.

Du sidder måske og tænker; hvad skal jeg bruge proben til? Men den er faktisk ret smart. I de fleste vinkældre, der ikke har temperaturstyring, vil temperaturen som regel ændre sig med årstiden. Måske ikke så meget, men sikkert nogle grader op og ned. Men vinen i flaskerne ændrer sig ikke i samme takt. Ved hjælp at proben kan du således både følge temperaturen i kælderen og samtidigt selve vinens temperatur. Du får indblik i hvor hurtigt de ydre temperaturer smitter af på temperaturen i vinen.

Du kan også bruge proben, hvis du tager en vin fra kælderen og sætter i køleskabet, så du kan se hvornår den har den optimale drikketemperatur. Eller se hvor hurtigt vinen bliver varmet op, når den kommer fra køleskabet og bliver sat på spisebordet. Grafen nedenfor viser temperaturen i en flaske, der bliver sat i køleskabet og temperaturen i køleskabet.

sensorist probe

Selv efter 5 timer er vinens temperatur ikke nået ned på køleskabets temperatur. Også interessant at temperaturen i køleskabet varierer så meget som den gør… 

Se data på Sensorist App

Du kan også følge data via en app på din smartphone. Du får:

Live data
Du kan se de sidste målinger direkte på din telefon.

Notifikationer
Du kan modtage push notifikationer hvis temperaturen eller luftfugtigheden når nogle værdier, du sætter op.

Grafer
Du har adgang til flotte og overskuelige grafer over de enkelte målinger og du vælger selv den periode, du ønsker at se.

Analyse
Du kan hurtigt se minimum/maksimum værdier for en given sensor i en given periode.

Sensorist systemet er både smart, nemt og overskueligt og i forhold til andre systemer er det bare super, at man altid har data tilgængelige online. Sidder du i Spanien, kan du stadig følge med i temperaturen i din vinkælder!

Hvad kan du ellers bruge Sensorist til?

Er du en af de mange brugere på VinForums VinAuktion eller handler du dyr vin på anden vis, så kan du bruge Sensorist til at dokumentere dine opbevaringsforhold og dermed opnå en bedre pris på dine vine, hvis ellers dine klimatiske forhold er i orden. Som køber er man jo mere interesseret i at købe en dyr vin, der har været opbevaret korrekt ved f.eks. en stabil temperatur på 11 grader og en luftfugtighed på 60% end en der har været opbevaret et sted, hvor temperaturen svinger mellem 15 og 20 grader i løbet af året. Så brug Sensorist til at bevise, at du har styr på forholdene.

[button color=”red” size=”big” link=”http://vinforumbutik.dk/produkt-tag/sensorist/” target=”blank” ]Du kan købe Sensorist her[/button]

 

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine