Barolo 2016 er i handlen og har været det i et stykke tid nu. Det er årgangen alle taler om og som alle forsøger at få fingre i. Den er hypet – og det er velfortjent – men derfor er mange af de bedste vine fra de mest kendte producenter revet væk.
Men i store årgange er der mange andre gode vine fra mindre og mere ukendte producenter, så der er stadig masser af gode køb at gøre fra Barolo 2016 årgangen.
Og så skal vi ikke glemme, at COVID-19 hærger og det gør, at mange restauranter ikke har taget deres del af kagen på grund af nedlukninger og mangel på likviditet, så det åbner markedet for os forbrugere.
Jeg har smagt en del fra 2016 årgangen – både herhjemme men også på min årlige tur til Piemonte og vinene er generelt store, kraftige og meget levedygtige. Jeg synes også, at de i høj grad smager af det område de kommer fra, så en La Morra er klassisk duftende og til den lettere side (selv om det jo aldrig bliver en let vin), mens en Serralunga er voldsom i udtrykket med dunkle noter, som den skal være.
Vinene er gemmevine – køb dem og læg dem væk. Tag dem frem igen, når vi igen tror, at Corona er en øl og sygdommen for længst er væk og glemt!
Hvordan er årgang 2016 i Barolo?
Som skrevet er årgangen fantastisk over en bred kam. Den efterfølger en lidt overset årgang 2014 og en 2015, som nok er god, men også er noget uens – her skal man passe lidt på. Årgang 2016 har det hele. Den indeholder flot balance mellem det elegante og kraftfulde og så er de alle meget rene og præcise i udtrykket.
Det skyldes perfekte vækstforhold med moderat nedbør på de helt rigtige tidspunkter, normale sommertemperaturer med en lang vækstsæson, godt hjulpet på vej af de store forskelle i temperatur mellem dag og nat i efteråret. Den gennemsnitlige høstdato – om man så må sige – var den 12. oktober, som er fem dage senere end de sidste 10 års gennemsnit. Nebbiolo har altid godt af at få lidt ekstra tid på vinstokken.
Desuden blev høsten reddet af, at der stort set ikke var nogle kraftige haglbyger i 2016 – noget der ellers ofte opstår i Barolo og hele Langhe-området.
Disse perfekte forhold har givet vine med knap så megen alkohol (14% – 14,5%), balanceret syre og elegante tanniner, som virker helt bløde i det.
Lagringspotentiale for Barolo 2016
Som jeg skrev længere oppe, så er Barolo 2016 vine, der holder! Det er altid svært at give et generelt lagringspotentiale, da de enkelte vine jo er forskellige. Men de skal have tid, før de folder sig rigtigt ud og jeg vil ikke være bange for at gemme selv de simpleste kommunevine mindst 10 år fra høsten – altså til 2026. Men de fleste vil holde smukt efter 20 år og en del vil sikkert også leve efter 2046 med 30 år på bagen.
Hvilke vine skal du købe?
Der er masser af gode Barolo 2016 på markedet. Her er en oversigt over nogle af de vine, du kan få fat i, i skrivende stund. Der tages forbehold for at vinene bliver udsolgt hos den enkelte vinhandler.
The Winecompany
The Winecompany har to mindre kendte producenter i deres sortiment, Ellena og Cogno, som begge laver glimrende vine og du kan få 2016 til en fair pris. Priserne starter ved 175 kr., så her kan de fleste, der interesserer sig for Barolo være med.
Hos Jysk Vin finder du også to gode producenter, Massimo Rivetti og Bosco Agostino. Lige nu kan du få Massimo Rivetti Barolo 2016 til 245,00 – en vin som har fået 94 pts. i Robert Parkers Wine Advocate.
Philipson Wine har et godt Barolo udvalg i forskellige prisklasser, startende med kooperativet Terre del Barolo til 110 kr. Personligt vil jeg nok gå højere op i pris, når det drejer sig om Barolo, så her er Trediberri, Serio & Battista Borgogno eller Luigi Einaudi nogle gode bud – især den sidste. Her er vi prismæssigt så også røget over 250 kr. – og så skal du jo altså købe 12 flasker ad gangen hos Philipson.
Hos Greenwood finder du en af mine egne favoritter, nemlig Azelia fra Castiglione Falletto. Vinene fra Azelia dækker dog over flere områder også fra Serralunga. Prisen for en kommunevin i 2016 er 299,00 kr., mens cru-vinene ryger over 500 kr. Men de smager altså godt…
Brdr. D forhandler Carlo Revello fra La Morra. Fra tidligere ved jeg, at det som regel er let tilgængelige og ret moderne vine og altid af høj kvalitet. Barolo “normale” har en pris på 329 kr. v/6 fl., – måske lige i overkanten, men så scorer den også 94 pts. hos Parker.
Hos Theis finder du Ceretto, Mauro Molino, Revello Fratelli og Bosio i årgang 2016. Laveste prispunkt har Revello med 249,95 kr. for “normale”. Det samme har Mauro Molin, der pt. er på tilbud. For Ceretto skal du op på 429,95 kr. for en normal Barolo. Enkeltmarksvinene har så en endnu højere pris. Men Theis skal roses for et stort udvalg og gode priser.
Hos Suenson finder du en af top-producenterne fra Barolo – Domenico Clerico. Det afspejler sig naturligvis i priserne, som er 799 kr. for de to cru-vine, der er til salg, Pajana (Ginestra) og Ciabot Mentin (blanding af tre cru’er). De scorer så også henholdsvis 96 og 97 pts.
Hos Bichel finder du Luigi Oddero, Scarzello og Luciano Sandrone. Altså rigtig gode og kendte producenter. Derfor er Scarzello og Sandrone da også allerede udsolgt. Men du kan få en Luigi Oddero Barolo 2016 til 425 kr. Den får 94+ pts.
Ilvino har to producenter i sortimentet, Livia Fontana og det mere kendte Rocche Costamagna. For begge huse starter priserne på 275 kr., hvilket må siges at være rimeligt for årgang 2016.
Her finder du Marziano Abbona, som jeg kun kender af navn, men aldrig har smagt og priserne starter ved rimelige 199,00 kr. Og så er der også Brovia, et noget mere kendt navn, som da også får et prishug opefter med en pris startende på 399,00 for en kommunevin.
Hos ES er der to producenter, Reverdito og E. Pira Chiara Boschis. Reverdito fås til 225 kr., mens cru-vinen Mosconi fra Pira har et prisskilt på 800 kr.
Laudrup har to producenter, Barale og Pio Cesare. Barale Barolo 2016 her en pris på 279 kr. v/12 fl. (eller 380 kr. for én flaske), mens vinene fra Pio Cesare kun er fra to cru’er og derfor har nogle heftige priser (Pio har aldrig været billig). Pio Cesare Ornato 2016 koster 899,00 v/12 fl., mens Mosconi står til 1.049,00 v/12 fl.
Supervin har kun en producent i årgang 2016 og det er Parusso, som er en anerkendt producent. Priserne starter ved 269,95 v/6 flasker for Parusso Barolo 2016 og den er p.t. på tilbud til den pris. Enkeltmarksvinene starter ved 399,- for Mariondino (94 pts.).
Der rigtig meget god vin fra 2016 dette er jeg helt enig med også at det ikke behøver at være top vine for at få en super oplevelse. Med hensyn til at gemme 2016 giver jeg dig også ret i at der vil være 10 til 15 år i flasken.
Jeg har dog drukket en del 2016 på vores smagninger og den er bestemt ikke lukket, er man til en kraftig og frugtig vin med hårde tanniner så er 2016 værd at smage lige nu, dog anbefales en dekantering eller endda en dobbelt dekatering og så åben vinen et par timer før.
Det er nu heller ikke en dårlig ide at tage turen til Barbaresco
La Spinona Secondine DOCG 2016 en uforglemmelig oplevelse.
Næste år kommer så alle de store Reserve vine som vi kan se frem til, dem bliver der helt sikkert rift om.
Her til sidst vil jeg opfordre til at man smager noget af det sorte guld fra Langhe som er lavet på ren Nebbiolo fra 2016 det er nu også værd at tage et kik på
Jeg er helt enig i dine betragtninger og jeg har intet skrevet om, at vinene er lukket nu. Mange af dem er absolut tilgængelige, men det er nu sjældent at Barolo er allerbedst, når den lige er kommet på markedet. Det synes jeg også gælder 2016.
Interessant artikel og godt med et overblik over hvor man kan købe 2016 Barolo i Danmark. Jeg mangler dog mere information om enten smagsindtryk og/eller pris vs kvalitet for ligesom at kunne bruge artiklen aktivt. Derudover har du ikke medtaget 2100Happiness og heller ikke lidt guidance om billigere/bedre muligheder i udlandet,
Mvh
Jesper
Tak for din kommentar. Du har helt ret i at havde jeg mine egne smagsnoter på alle vinene, så kunne du bruge dem også. Det har desværre ikke været muligt i denne omgang.
Jeg er faktisk ved at lave en lidt større artikel om hvor man kan handle vin i udlandet – ikke kun fra Piemonte. Den kommer i løbet af foråret.
2100Happiness er jo en lidt lukket webshop og derfor ikke så relevant at linke til. Derfor er den ikke med.
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Vi bruger cookies til at analysere, hvordan dette websted anvendes. Hvis du bruger vores hjemmeside, godkender du dette. Data fra cookies bruges ikke til at indsamle personlige oplysninger. AcceptérLæs mere
Cookie & Privatlivspolitik
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
Lahvino har også Barolo fra Cascina Adelaide i årg. 2016. Samt Barbaresco 2016 fra Angelo Pastura.
Der rigtig meget god vin fra 2016 dette er jeg helt enig med også at det ikke behøver at være top vine for at få en super oplevelse. Med hensyn til at gemme 2016 giver jeg dig også ret i at der vil være 10 til 15 år i flasken.
Jeg har dog drukket en del 2016 på vores smagninger og den er bestemt ikke lukket, er man til en kraftig og frugtig vin med hårde tanniner så er 2016 værd at smage lige nu, dog anbefales en dekantering eller endda en dobbelt dekatering og så åben vinen et par timer før.
Jeg har haft gode oplevelser med
Silvio Grasso 2016 Barolo
Silvo Grasson 2016 Turne
Ca'viola 2016 Caviot
Rivetto 2016 Barolo (udsolgt)
Det er nu heller ikke en dårlig ide at tage turen til Barbaresco
La Spinona Secondine DOCG 2016 en uforglemmelig oplevelse.
Næste år kommer så alle de store Reserve vine som vi kan se frem til, dem bliver der helt sikkert rift om.
Her til sidst vil jeg opfordre til at man smager noget af det sorte guld fra Langhe som er lavet på ren Nebbiolo fra 2016 det er nu også værd at tage et kik på
Hilsen
Niels Bjørn
Wine2us.com
Ca'Viola
Hej Niels Bjørn
Jeg er helt enig i dine betragtninger og jeg har intet skrevet om, at vinene er lukket nu. Mange af dem er absolut tilgængelige, men det er nu sjældent at Barolo er allerbedst, når den lige er kommet på markedet. Det synes jeg også gælder 2016.
Interessant artikel og godt med et overblik over hvor man kan købe 2016 Barolo i Danmark. Jeg mangler dog mere information om enten smagsindtryk og/eller pris vs kvalitet for ligesom at kunne bruge artiklen aktivt. Derudover har du ikke medtaget 2100Happiness og heller ikke lidt guidance om billigere/bedre muligheder i udlandet,
Mvh
Jesper
Hej Jesper