Rioja ligger i det nordlige Spanien og har historisk set været den vigtigste vinregion i landet – og er det på mange måder stadig. Som den eneste region er Rioja klassificeret som DOCa – Denominación de Origin Calificada.
Rioja er opkaldt efter Rio Oja, en biflod til Rio Ebro, og regionen strækker sig langs Ebros dal et langt stykke ad vejen, mens den mod syd og nord er afgrænset af bjergkæder. Regionen består af tre officielle sub-regioner – Rioja Alta, Rioja Alavesa og RiojaBaja. Rioja Baja, der har sit største område i Navarra, er den største del af Rioja DOCa. Det er nøjagtigt så hedt og tørt som bøgerne beskriver, og dets jordbund af ler giver federe og mere alkoholstærke vine – sædvanligvis lavet på Garnacha Tinta, som overlever bedre end Tempranillo under disse klimatiske betingelser.
Grænsen mellem Rioja Alavesa, som er den minste af de tre sub-regioner, og Rioja Alta blev simpelt hen trukket efter grænsen til den baskiske provins Alava, en region med gyldne sandstenslandsbyer, der er anbragt på strategiske punkter på de nederste skråninger af Sierra de Cantabria.
De mest aromatiske Tempranillo-rødvine kommer fra en gul, kalkholdig jordbund, som man finder overalt i Rioja Alavesa og som strækker sig langt ind i Alta-regionen. Det er disse særlige egne i Alta der giver Tempranillo vinen den fineste aroma, struktur og finesse og et »bid« der kan give den næsten ubegrænset holdbarhed. Langt størsteparten af Altas jordbund er dog nærmest identisk med Bajas flodaflejringer og jernholdige ler, og her dyrkes Garnacha, som er mere standhaftig. Men, i modsætning til Baja, har både Alta og Alavesa et klima, hvor de hede luftstrømme fra Middelhavet bliver modereret af de køligere briser fra Atlanten.
Rioja – Klassifikation
Riojas vine klassificeres ligesom mange andre spanske vine ud fra deres alder/lagring og i princippet drikkemodenhed. Crianza, reserva og gran reserva er betegnelser, der bruges til at beskrive vine, der er blevet lagret på en bestemt måde i en vis tid. Ideen bag dem er at forsyne forbrugerne med en drikkemoden vin, i stedet for at sælge en flaske som køberen selv må lagre i årevis før den kan drikkes.
Der er en vis fleksibilitet i begrebet crianza, der blot betyder lagring eller opdragelse. Det er op til den enkelte consejo regulador – den officielle myndighed for et DO – at tage de endelige beslutninger om reglerne. I Rioja skal en crianza-vin have haft mindst to års lagring, heraf det ene år på fad. En reserva-vin skal være af god kvalitet, og røde skal have mindst tre års lagring, hvoraf det ene skal være på egefad, og hvide reservas mindst to års lagring, hvoraf seks måneder skal være på egefade.
Rioja’s fineste røde vine frigives ofte som gran reservas, vine af top-kvalitet fra specielt gode årgange. De skal lagre min. 5 år før de frigives til salg, heraf mindst to år på egefade. De hvide vine lagres i alt mindst fire år, hvoraf de seks måneder skal være på egefade. Denne lange tid på fad betyder ikke nødvendigvis at vinen får en kraftig smag af egetræ. Hvis der bruges gamle fade, bliver vinen blot afrundet og blødere; kun fade der er mindre end fem år gamle giver vinen en aroma af egetræ.
I de senere år har tendensen været at erstatte den meget lange fadlagring (nogle gange 3-5 år) med længere tid på flaske. Dette har gjort nogle af vinene mere friske og “moderne”. Nogle vil sikkert også sige bedre.
Hvis vinen ikke har været lagret eller ikke har været lagret i følge reglerne, kaldes den for sin crianza (uden lagring) eller måske joven (ung).